Palace Theatre - Theatre-Tickets.com
Online Ticketing Powered by LONDON BOX OFFICE .dk London Theatre Tickets Specialists
serving theatregoers since 1999
 

Palace Theatre Salsplan

Palace Theatre Salsplan

Palace Theatre har en fin, stor teatersal, hvor der er plads til lige over 1.400 gæster fordelt på fire etager; gulvet, 1. etage, 2. etage og balkonen. Grundet teaterets størrelse varierer kvaliteten af pladserne, og priserne varierer ud fra dette. Den del af gulvet, der er nærmest scenen, har et af de bedste og dyreste udsyn i hele salen. Fordi teatersalen er så høj, kan man føle sig meget langt væk fra handlingen på scenen, hvis man sidder på de bageste pladser på de øverste to etager.

GULVET (The stalls)

Gulvet i Palace er inddelt i to afsnit af en midtergang med en fin hældning, der gør det muligt at have et delvist godt udsyn henover de andre tilskueres hoveder. Søjlerne i kanten af rækkerne S, H og C kan skabe begrænsninger for de pladser, der er bag dem og reducerer benpladsen for dem ved siden af. Det midterste og forreste afsnit har de bedste pladser og du bør forsøge at få de gode pladser, da overhænget fra 1.sal kan dække over udsynet til noget af scenen, hvis du sidder rundt i kanten bagest på gulvet.

1. ETAGE (The dress circle)

Sæderne forreste på denne etage kan ofte være de bedste i hele teatersalen, da udsynet til scenen er ubegrænset, og man er tæt på scenen. De midterste rækker på 1. etage har et godt udsyn over scenen og mange af de effekter, der kan være i brug, ses bedst derfra. Priser for pladserne varierer afhængigt af, hvor langt tilbage de er placeret, og pladserne i siderne af afsnittet er generelt billigere end de på midten. Hvis man sidder på de pladser, der er placeret i kanten af rækkerne, ser man scenen fra siden, fordi rækkerne følger balkonen stejle kurve.

2. ETAGE (The grand circle)

På 2. etage føles pladserne langt fra handlingen på scenen, skønt de forreste og midterste rækker stadig har et fint, ubegrænset udsyn. Hvis du er på jagt efter de billige billetter, bør du overveje dette afsnit, da du kan gøre et godt købt, uden det går for meget ud over dit udsyn. Som på etagen nedenunder buer 2. etage en del, og det begrænser udsynet for mange pladser i slutningen af rækkerne.

BALKONEN (The balcony)

På den allerøverste etage i Palace føler man sig virkelig afskåret fra handlingen. Denne etage er meget stejl og meget langt væk fra scenen og det betyder, at vi ikke anbefaler denne etage til personer, der lider af højdeskræk eller som har svært ved at gå eller gå på trapper. Det gode er dog, at billetterne til balkonen uden diskussion er de billigste i hele teateret.

Buy Tickets Online
From Official Tickets Agents